Nationalmuseet på Google

Your ads will be inserted here by

Google Adsense.

Please go to the plugin admin page to set up your ad code.

Nationalmuseet er fornyligt blevet gennemfotograferet af Google med deres streetview teknologi, som en del af Google Art Project.

– Vi var ikke i tvivl om, at den genstand på Nationalmuseet, som skulle fotograferes i syv milliarder pixels, var Solvognen fra Trundholm, skabt i bronzealderen cirka 1400 år før Kristi fødsel, siger Christian Hede, som er centerleder på Nationalmuseet. 

a085629d7eI den høje opløsning kan man zoome helt ind og betragte for eksempel den elegante spiralornamentik, der pryder den gyldne solskive og afslører dens nordiske herkomst. Der findes kun det ene eksemplar i verden, og i Kulturkanonen blev Solvognen omtalt som ”det ældste danske kunstværk, vi kender til”.
Blandt de andre genstande, som Nationalmuseet viser i Google Art Project, er for eksempel også Dagmarkorset, som ud over at være forbundet med historien om dronning Dagmar er et eksempel på byzantinsk kunsthåndværk og smykkekunst udformet i guld og emalje. Andre eksempler er prøver på antikkens kunst, blandt andet repræsenteret ved græske kylixer og et hoved fra Parthenon.
Den kunstinteresserede kan også opleve enestående malerier af den hollandske maler Albert Eckhout (1610 – 1666). På en rejse til Angola og hollandsk Brasilien skabte han en række malerier af lokalbefolkningen, hvilket udgør de ældste billeder af oprindelige folk herfra. På Google Art Project vises maleriet af en mand tilhørende Tarairiu-indianerne, et nu uddødt folk i Amazonas.

Your ads will be inserted here by

Google Adsense.

Please go to the plugin admin page to set up your ad code.

– På Nationalmuseet håber vi, at både genstandene og ”rundgangen” i Street View kan inspirere til at se på fortiden også med ”kunstneriske” øjne. Vores håb er naturligvis, at genstande og optagelser vil blive til glæde for kunstelskere, til inspiration for kunstnere og kunsthåndværkere – og til hjælp for skolebørn eller studerende, siger Christian Hede.

Se mere på Nationalmuseet på Google Art Project

Your ads will be inserted here by

Google Adsense.

Please go to the plugin admin page to set up your ad code.

About the Author

Mads Remvig

No Comments

Så er du tilmeldt nyhedsbrev

Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers: